Mig og mine ponyer

Mig og mine ponyer

18. juni 2023 Af Sia og Rie Obling

Hej, jeg ligger lige i en køje i lastbilen og venter på, at min mor skal ride Kür finalen i Bundgård Byg Cup. Så tænkte jeg, at jeg lige vil bruge tiden på at skrive mit førsteoplæg selv.

Lidt om mig:

Som i nok ved hedder jeg Sia og er 10 år gammel. Jeg har mange drømme, fx. vil jeg gerne prøve at ride med til VM for hest og EM for pony. Jeg ville også ønske, at jeg en dag kunne komme til OL, men det er et meget stort ønske. I dag vil jeg fortælle jer lidt om mig og mine ponyer.

Mig og Cezanne til vores første stævne!

Lige nu prøver jeg på at komme med til finalen i Top Pony Stil Cup med min nye pony Cezanne.

Jeg har haft Cezanne i snart 4 måneder. Han er ret stor pony til mig, han er nemlig en 1’er pony, så han kan godt være lidt svær.

Ind til videre har vi udklasset os i alt fra LD1-LC3. Jeg har redet 11 starter og har 8 røde rosetter og 2 blå. Jeg fik de 2 blå i stedet for røde, fordi jeg red to gange i den samme klasse og så slog jeg mig selv den ene gang.

Celton til Store Hestedag 2021

Det har ikke altid været nemt

Det er rart når man ikke har vundet så meget før på sin anden pony, og så lige pludselig bare vinde en masse. Min første pony hedder Celton han er 18 år nu og er en 3’er pony. Jeg fik ham da jeg var 4 år gammel og jeg elsker ham helt vildt højt. Jeg kunne ikke havde haft en bedre starter pony.

Da jeg fik ham havde han en gaffelbonsskade i sit ben så jeg måtte kun skridte ture men det var helt fint. Jeg var jo ikke så gammel så det gjorde ikke noget.

En af de få gange han vandt sin klasse!

Dem der havde redet ham før mig havde svært ved det så det har taget rigtig lang tid at få ham til at slappe af i dressuren. Han har aldrig rigtigt haft så meget fremaddrift i dressuren men han er i det mindste ikke bange for noget sådan rigtigt.

Mig og banditten (Pompom)

Min sidste pony, altså min 3, han hedder Pompom og er ret så fræk. Han er en 2`er en tysk sports pony som synes at alt han kan høre, men ikke kan se er super farligt. Nogle gange er det lidt sjovt, men det er også lidt irriterende når man rider.

Når men det var bare lidt om mig og mine ponyer håber i nød det.

Vi ses😊🐴

Hvis i hurtigt vil lære mig endnu bedre at kende er I også meget velkomne til at besøge min Instagram profil. Den bruger jeg en del i hverdagen så bare klik her og kom med hvis I har lyst: https://www.instagram.com/sia_obling/