Hej alle sammen.
Her på det sidste har ikke måtte ride, fordi jeg for en måned siden er blevet opereret ved skulderen. Det føles som virkelig lang tid og har været mega øv og irriterende når nu man bor på en gård med masser af heste og ser alle mulige andre ride på deres heste.
Faktisk er det ikke første gang jeg er blevet opereret i den skulder. For præcis et år siden blev jeg det første gang – og det var ikke særlig sjovt. Grunden til at jeg skulle opereres var at jeg hade fået noget som hedder et “dermato fibrom” på min skulder. Det er bare sådan en lille knude som vokser når den bliver generet og så bliver den øm. Den sad lige der hvor stropperne på min skoletaske rammer skulderen og det gjorde at den hele tiden blev trykket på og derfor voksede den og blev dum.
Som sagt fik jeg den opereret første gang for et år siden. Først var jeg til forskellige undersøgelser ved først min egen læge, så en hudlæge og til sidst en plastikkirurg. Desværre lykkedes det dem ikke at fjerne den helt ved første operation og operationssåret sprang også op efter at trådene blev fjernet, så det var derfor det hele skulle gøres igen.
Første gang jeg blev opereret synes jeg det gjorde rigtig ondt og jeg græd ret meget, så jeg var ret nervøs over at skulle det igen. Denne her gang havde min mor købt “tryllecreme” for at bedøve huden lidt inden, men det var stadig ikke særlig sjovt. Jeg tog mig så meget sammen som jeg kunne og græd kun en lille smule mens lægen skar det gamle ar og huden væk neden under.
Faktisk græd jeg først rigtig meget da det hele var overstået og jeg var kommet op at sidde og havde fået forbinding på. For der fik jeg at vide at jeg slet ikke måtte ride eller gøre noget med armen i rigtig lang tid. Det blev jeg virkelig virkelig ked af at høre. Min mor havde sagt at det nok kun var en uges tid jeg skulle holde den i ro og pludselig sagde lægen noget helt andet. Det værste var helt sikkert at jeg ikke måtte ride i så lang tid. Jeg blev faktisk så ked af det at jeg sad helt stille hele vejen hjem i bilen og gad slet ikke tale med nogen (og det ligner ikke mig).
Så ja ikke nogen ridning til mig den sidste måned og heller ikke nogen idræt i skolen eller noget leg i fritkvartererne (det sidste har været ok på dage med regnvejr for så har jeg fået lov til at blive inde). Heldigvis har min mor redet to af mine ponyer en lille smule mens jeg ikke har kunne ride, så de ikke er gået helt i stå. Men i dag var jeg for første gang ude og ride rigtigt på Cezanne igen. Det var super fedt at komme op på ham igen. Også bare fordi det var så lang tid siden. Da jeg satte mig op igen føltes det som om at jeg bare kunne ride i timevis. Jeg glæder mig så meget til at jeg bare kan gå helt i gang igen så jeg ikke skal holde lige så mange pauser.
Jeg må også snart gerne være med til idræt igen. Men lige nu laver vi vejrmøller står på hænder koldbøtter og lidt flik flak i idræt og det er ikke så godt at lave når det jo kun er en uge siden jeg fik fjernet mine sting. Så jeg kan godt forstå at min mor synes at jeg lige skal vente lidt med det.
Jeg glæder mig bare til det hele bliver normalt igen og jeg kan gøre lige hvad jeg vil.